top of page

OM

Vi er en god blanding af solo-selvstændige, ansatte med hjemmearbejdsplads, free-lancere, iværksættere 
og folk, der ofte er på farten, men har brug for en base centralt i Silkeborg, med adgang til tog, bus, bibliotek og byliv.


Det faglige, uddannelsesmæssige og personlige spekter er bredt.
Vi nyder godt af vores forskelligheder, og inspirerer hinanden såvel fagligt, som personligt.


Stemningen i Kongeremisen er afslappet og uformel.
 
Nogle dage er vi mange, andre dage er vi få. 

De, der har tid og lyst spiser morgenmad sammen hver fredag kl. 9, eller hygger til daglig over frokosten, 
som nydes på vores egen "lille fortovscafé" eller det høje barbord i fællesområdet.

Nogle af os drikker af og til en fredagsøl og holder jule  - eller sommerfest sammen.

Vi har alle forskellige behov, og stempler ind og ud, som det passer os.

VISION

Kongeremisen er et åbent kontorfællesskab for dig,
der søger et uformelt, fagligt og inspirerende arbejdsmiljø
centralt i Silkeborg.

Kongeremisen er for dig, der

  • Er soloselvstændig eller iværksætter med behov for kollegaer, og "et kontor ude i byen uden børn og vasketøj".
     

  • Er ansat i en virksomhed med hjemmearbejdsplads, og savner nogen at drikke kaffe med i pauserne.
     

  • Er "between jobs", der går og pusler med ideer om et nyt arbejdsliv, og mangler nogen at vende tankerne med.
     

  • Er studerende, der arbejder bedst i et "cafémiljø", tæt på tog, bus, bibliotek og byliv.
     

  • Ofte er på farten, men savner en arbejdsbase centralt i Silkeborg.

RemiseForside.png

LEJERE

Vores fællesskab er en dynamisk størrelse og udgøres til enhver tid af de mennesker, der lejer sig ind i huset.
Vi er en god blanding af skarpe hjerner, kreative hænder og store hjerter
og er vilde med at sætte det hele i spil.

Se hvem vi er, og hvad vi hver især har at byde på:

bottom of page